Mas'ud Spørgsmålene
Spørgsmål 7
Mange Pakistanere og folk af Naqshbandi tariqaen (og måske andre) anser Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) for at være Nur Allah, "Allahs Lys", og finder det anstødeligt at vi kalder Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) bashar, et "menneske", selv om Qur'anen udtrykkeligt siger at han er det. Jeg er også blevet gjort opmærksom på en hadith i Tirmidhi der siger, at profeterne (fred være med dem) blev skabt af Allahs Nur, og at den første iblandt dem var Profeten Muhammad (Allah velsigne ham og skænke ham fred). Har du noget viden om dette?
Svar
Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er Allahs Lys, dette er noget en troende [z: mu'min] kan sige fordi Qur'anen bekræfter det i verset:
Der er kommet til jer et Lys fra Allah, og en Åbenbar Bog" (Qur'an 5:15)
i hvilket ordet Lys er blevet tolket af adskillige klassiske Qur'anske eksegeter som følger:
(Jalal al-Din al-Suyuti:) "Det er Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred)" (Tafsir al-Jalalayn, 139).
(Ibn Jarir al-Tabari:) "Med Lys mener Han Muhammad (Allah velsigne ham og skænke ham fred), ved hvem Allah har illumineret sandheden, manifesteret Islam, og tilintetgjort flerguderi; da han er et lys, som gør sandheden klar, for hvem der end søger illumination af ham,"(Jami' al-Bayan, 6.161).
(Fakhr al-Razi:) "Der er forskellige standpunkter omkring det, det tidligste er det, at Lyset er Muhammad, og at Bogen er Qur'anen" (al-Tafsir al-Kabir, 11: 194).
(al-Baghawi:) "Det betyder Muhammad (Allah velsigne ham og skænke ham fred), eller ifølge et svagere standpunkt, Islam" (Ma'alam al-Tanzil, 2.228).
Og Qurtubi (i Ahkam al-Qur'an, 6.118) og Mawardi (i al-Nukat wa al-'uyun, 2.22) nævner, at det at tolke Nur som "Muhammad" (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var også det standpunkt som [Imamen af arabisk grammatik Ibrahim ibn Muhammad] al-Zajjaj indtog (d. 311/923).
Alt dette viser at ifølge Qur'anen er Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) et lys fra Allah. Det er de tidligste eksegeters (mufassirin) tolkning, for al-Tabari var de tidlige muslimers (salaf) sheikh i tafsir; hvorimod det at tolke Nur som Islam er en tolkning der kom til senere.
Hvad angår det, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er bashar, eller et "menneskevæsen," så er det ubetvivleligt, fordi det er Qur'an og aqida. Dog siger Qur'anen ikke blot at han er menneske, den siger:
Sig: jeg er blot et menneske som jer, som er guddommeligt inspireret om at jeres gud er Én Gud". (Qur'an 18: 10)
Dette, vigtige og uddybende led i verset viser os, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var et menneske forskelligt fra ethvert andet menneske, dengang eller nu. For ingen af os kan sige om sig selv, at han er guddommeligt inspireret, som Allahs Profet (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var. Snarere forholder det sig, som i en poetisk ode til Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred), der ofte bliver sunget ved sammenkomster, efter man har sunget al-Busayris Qasida al-Burda [Oden: Profetens Kappe]:
Muhammad er menneske, dog ej som menneskeheden;
Han er en rubin, hvor andre mennesker er som sten.
Selvom Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er Allahs Lys, er han selvfølgelig skabt lys [z: i modsætning til uskabt lys, Allah]. Enhver som tror på andet har begået fejlen, som de kristne begik i forhold til Jesus (fred være med ham), eller hinduerne med deres Avatarer. Vi så i diskussion til slut i spørgsmålet (5) foroven, at en tilskrivende konstruktion (idafa) som Nur Allah ikke viser, at Nur eller "Lys" er en egenskab ved Allah. Snarere er den tilskrivende konstruktion her af en art kaldet idafa tashrif, eller en "hædrende tilskrivning", som i titlen Bayt Allah, "Allahs Hus," for Kaabaen i Mekka: navngivet for dens ærværdighed, ikke fordi Allah bor der, endnu mindre fordi det er en guddommelig egenskab. Eller som hun-kamelen der blev sendt til Thamud, i Qur'anen kaldet Naqat Allah, "Allahs hun-kamel," som en hædrende tilskrivning; navnlig, pga. dens urørlighed ifølge den tids Shari'a - ikke fordi Allah red på den, eller fordi den var en guddommelig egenskab.
Hvad angår det at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er den første skabning: blandt de islamiske lærde, som har samlet værker over hans karaktertræk, er hadith mesteren (hafiz) Jalal al-Din al-Suyuti, med sit to-binds værk al-Khasa'is al-kubra [Det større kompendium over unikke egenskaber], hvis første kapitel hedder "Det særskilte ved, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) blev skabt som den første blandt profeterne, hans profetskabs forrang, og det at slutte pagt med ham." Kapitlets første hadith gengives af Ibn Abi Hatim i hans Tafsir [Qur'anisk eksegese], og af Abu Nu'aym i Dala'il al-nubuwwa [Beviser på profetskab], gennem talrige overleveringskæder, fra Qatada, som beretter fra Hasan [al-Basri], fra Abu Hurayra (Allah være veltilfreds med ham), om Qur'an verset:
Se! Hvorledes Vi sluttede pagt med profeterne, med dig, og Noah, Abraham, Moses, og Jesus, Marias søn; og med dem sluttede Vi en betydelig pagt" (Qur'an 33: 7)
at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) sagde, "Jeg var den første af Profeterne som blev skabt, og den sidste af dem som blev udsendt." Suyuti har nedskrevet ni andre hadith der viser, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var den første af profeterne som blev skabt; blandt andet den hadith gengivet af Bukhari i hans Tarikh [Historie], og af Ahmad, Tabarani, Hakim, og Bayhaqi, at Maysara al-Fajr (Allah være veltilfreds med ham) sagde, "Jeg spurgte, 'O Allahs sendebud, hvornår var du profet?' og han sagde, 'Da Adam var mellem sjæl og legeme'" (al-Khasa'is al-kubra, 3-4).
Hvad angår "en hadith i Tirmidhi der siger, at profeterne (fred være med dem) blev skabt af Allahs Nur, og at den første iblandt dem som blev skabt var Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred)," så har jeg svært ved at forstille mig, at den er i Tirmidhi, eller noget andet sted, med en acceptabel overleveringskæde, for Suyuti ville nok ikke have undladt at nævne den i sin Khasa'is, siden det er den slags ting bogen handler om, og Suyuti er en hadith mester (hafiz), og dog er den ikke deri. Under alle omstændigheder rækker det Qur'anen siger om Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred), at han er et Lys fra Allah.
Sluttelig, i sufiernes metafysik, eller i det mindste hos dem jeg har mødt, er Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) både "Allahs Lys" og "et menneskevæsen," og den manglende evne til at forbinde de to sider er en manglende forståelse for storheden ved Haqiqat al-Muhammadiyya, den "Muhammedanske Virkelighed".
For at få et begreb om deres udgangspunkt må vi konstatere, at Allah skabte universet, for at Hans navne og egenskaber måtte blive manifesteret, dvs. for at Han måtte blive kendt, for Han siger:
Ej skabte Jeg mennesker og djinn for andet end at tilbede Mig (Qur'an 51:56)
(al-Baghawi:) Mujahid [ibn Jabir al-Makki (d. 104/722)], sagde, at det betyder "for andet end at kende Mig," som er en gyldig tolkning, for havde Han ikke skabt dem, ville de ikke have kendt til Hans eksistens og Hans enhed (Ma'alam al-tanzil, 5.230).
Nuvel, de guddommelige navne, såsom al-Rahman (den Mest Barmhjertige), al-Karim (den Mest Gavmilde), al-Rafi' (Han som Opløfter), al-Khafid (Han som Nedsænker), al-Sabur (den Mest Tålmodige), al-Muntaqim (Hævneren), og de andre, indebærer og omfatter eksistensen af et helt spektrum af menneskelige tilstande - men partikulære, ultimative, evige, og i deres fulde manifestation - udfaldet af paradiset og helvedet.
Disse udfald [z: paradis og helvede] for deres vedkommende indebærer et logos eller en betingende orden der styrer dem, en oplysende lov der gør dem og deres indvåneres tilstande gennemskuelige og forståelige, en ultimativ standard. Det er hvad vi kalder Shari'a eller "Religiøs Lov", i princippet uadskillelig fra sit guddommelige udspring, for den er ét med Allahs tale, Qur'an, og sunna, Hans gerning der bestod i at inspirere Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred). En del af Loven er, at "ingen af jer skal indtræde i paradis ved jeres gerninger" (snarere ved Allahs nåde), men niveauerne deri [z: paradisets forskellige niveauer] modsvarer gerninger, hvis egenskaber og forudsætninger er givet i åbenbaringen.
Set ud fra manifestationen af guddommelige navne og egenskaber - deres endelige udfald består i menneskers skæbner, foruden hvilke de ville være umanifesteret - er den islamiske Shari'as komme, i dens endelige og fuldendte form, ved afslutningen af menneskehedens historie, det skabte univers' raison d'être eller "eksistensberettigelse"; og ontologisk forud for den: i Allah den Ophøjedes tidløse uforanderlige viden.
Og fikspunktet for dette lysenes lys, hovedsagen bag dets tilsynekomst, og stedet for dets manifestation - på en måde en sammenfatning af alt skabt og årsag til dets tilsynekomst - er al-Haqiqat al-Muhammadiyya, eller Den "Muhammedanske Virkelighed", dvs. Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) hvis bevidsthed var identisk med denne Shari'a.
Vi kan aldrig hævde at kende alle Profetens fuldkommenheder (Allah velsigne ham og skænke ham fred), kun det at Allah i Sin Bog beskriver ham som "lys"; og på samme tid, måtte han være et menneske, så at den Religiøse Lov kunne manifesteres, og imperativet om at adlyde den kunne gøres bindende for alle mennesker. Og Allah ved bedst.
Noter i parentes markeret med z er af oversætteren.
[The Mas'ud Questions, The Re-Formers of Islam,© Nuh Ha Mim Keller 1995]
[Dansk oversættelse © Yusuf Zanella 2004]
Originaltekst: Haqiqat al-Muhammadiyya - Af Nuh Ha Mim Keller
Spørgsmål 7
Mange Pakistanere og folk af Naqshbandi tariqaen (og måske andre) anser Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) for at være Nur Allah, "Allahs Lys", og finder det anstødeligt at vi kalder Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) bashar, et "menneske", selv om Qur'anen udtrykkeligt siger at han er det. Jeg er også blevet gjort opmærksom på en hadith i Tirmidhi der siger, at profeterne (fred være med dem) blev skabt af Allahs Nur, og at den første iblandt dem var Profeten Muhammad (Allah velsigne ham og skænke ham fred). Har du noget viden om dette?
Svar
Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er Allahs Lys, dette er noget en troende [z: mu'min] kan sige fordi Qur'anen bekræfter det i verset:
Der er kommet til jer et Lys fra Allah, og en Åbenbar Bog" (Qur'an 5:15)
i hvilket ordet Lys er blevet tolket af adskillige klassiske Qur'anske eksegeter som følger:
(Jalal al-Din al-Suyuti:) "Det er Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred)" (Tafsir al-Jalalayn, 139).
(Ibn Jarir al-Tabari:) "Med Lys mener Han Muhammad (Allah velsigne ham og skænke ham fred), ved hvem Allah har illumineret sandheden, manifesteret Islam, og tilintetgjort flerguderi; da han er et lys, som gør sandheden klar, for hvem der end søger illumination af ham,"(Jami' al-Bayan, 6.161).
(Fakhr al-Razi:) "Der er forskellige standpunkter omkring det, det tidligste er det, at Lyset er Muhammad, og at Bogen er Qur'anen" (al-Tafsir al-Kabir, 11: 194).
(al-Baghawi:) "Det betyder Muhammad (Allah velsigne ham og skænke ham fred), eller ifølge et svagere standpunkt, Islam" (Ma'alam al-Tanzil, 2.228).
Og Qurtubi (i Ahkam al-Qur'an, 6.118) og Mawardi (i al-Nukat wa al-'uyun, 2.22) nævner, at det at tolke Nur som "Muhammad" (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var også det standpunkt som [Imamen af arabisk grammatik Ibrahim ibn Muhammad] al-Zajjaj indtog (d. 311/923).
Alt dette viser at ifølge Qur'anen er Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) et lys fra Allah. Det er de tidligste eksegeters (mufassirin) tolkning, for al-Tabari var de tidlige muslimers (salaf) sheikh i tafsir; hvorimod det at tolke Nur som Islam er en tolkning der kom til senere.
Hvad angår det, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er bashar, eller et "menneskevæsen," så er det ubetvivleligt, fordi det er Qur'an og aqida. Dog siger Qur'anen ikke blot at han er menneske, den siger:
Sig: jeg er blot et menneske som jer, som er guddommeligt inspireret om at jeres gud er Én Gud". (Qur'an 18: 10)
Dette, vigtige og uddybende led i verset viser os, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var et menneske forskelligt fra ethvert andet menneske, dengang eller nu. For ingen af os kan sige om sig selv, at han er guddommeligt inspireret, som Allahs Profet (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var. Snarere forholder det sig, som i en poetisk ode til Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred), der ofte bliver sunget ved sammenkomster, efter man har sunget al-Busayris Qasida al-Burda [Oden: Profetens Kappe]:
Muhammad er menneske, dog ej som menneskeheden;
Han er en rubin, hvor andre mennesker er som sten.
Selvom Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er Allahs Lys, er han selvfølgelig skabt lys [z: i modsætning til uskabt lys, Allah]. Enhver som tror på andet har begået fejlen, som de kristne begik i forhold til Jesus (fred være med ham), eller hinduerne med deres Avatarer. Vi så i diskussion til slut i spørgsmålet (5) foroven, at en tilskrivende konstruktion (idafa) som Nur Allah ikke viser, at Nur eller "Lys" er en egenskab ved Allah. Snarere er den tilskrivende konstruktion her af en art kaldet idafa tashrif, eller en "hædrende tilskrivning", som i titlen Bayt Allah, "Allahs Hus," for Kaabaen i Mekka: navngivet for dens ærværdighed, ikke fordi Allah bor der, endnu mindre fordi det er en guddommelig egenskab. Eller som hun-kamelen der blev sendt til Thamud, i Qur'anen kaldet Naqat Allah, "Allahs hun-kamel," som en hædrende tilskrivning; navnlig, pga. dens urørlighed ifølge den tids Shari'a - ikke fordi Allah red på den, eller fordi den var en guddommelig egenskab.
Hvad angår det at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) er den første skabning: blandt de islamiske lærde, som har samlet værker over hans karaktertræk, er hadith mesteren (hafiz) Jalal al-Din al-Suyuti, med sit to-binds værk al-Khasa'is al-kubra [Det større kompendium over unikke egenskaber], hvis første kapitel hedder "Det særskilte ved, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) blev skabt som den første blandt profeterne, hans profetskabs forrang, og det at slutte pagt med ham." Kapitlets første hadith gengives af Ibn Abi Hatim i hans Tafsir [Qur'anisk eksegese], og af Abu Nu'aym i Dala'il al-nubuwwa [Beviser på profetskab], gennem talrige overleveringskæder, fra Qatada, som beretter fra Hasan [al-Basri], fra Abu Hurayra (Allah være veltilfreds med ham), om Qur'an verset:
Se! Hvorledes Vi sluttede pagt med profeterne, med dig, og Noah, Abraham, Moses, og Jesus, Marias søn; og med dem sluttede Vi en betydelig pagt" (Qur'an 33: 7)
at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) sagde, "Jeg var den første af Profeterne som blev skabt, og den sidste af dem som blev udsendt." Suyuti har nedskrevet ni andre hadith der viser, at Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) var den første af profeterne som blev skabt; blandt andet den hadith gengivet af Bukhari i hans Tarikh [Historie], og af Ahmad, Tabarani, Hakim, og Bayhaqi, at Maysara al-Fajr (Allah være veltilfreds med ham) sagde, "Jeg spurgte, 'O Allahs sendebud, hvornår var du profet?' og han sagde, 'Da Adam var mellem sjæl og legeme'" (al-Khasa'is al-kubra, 3-4).
Hvad angår "en hadith i Tirmidhi der siger, at profeterne (fred være med dem) blev skabt af Allahs Nur, og at den første iblandt dem som blev skabt var Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred)," så har jeg svært ved at forstille mig, at den er i Tirmidhi, eller noget andet sted, med en acceptabel overleveringskæde, for Suyuti ville nok ikke have undladt at nævne den i sin Khasa'is, siden det er den slags ting bogen handler om, og Suyuti er en hadith mester (hafiz), og dog er den ikke deri. Under alle omstændigheder rækker det Qur'anen siger om Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred), at han er et Lys fra Allah.
Sluttelig, i sufiernes metafysik, eller i det mindste hos dem jeg har mødt, er Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) både "Allahs Lys" og "et menneskevæsen," og den manglende evne til at forbinde de to sider er en manglende forståelse for storheden ved Haqiqat al-Muhammadiyya, den "Muhammedanske Virkelighed".
For at få et begreb om deres udgangspunkt må vi konstatere, at Allah skabte universet, for at Hans navne og egenskaber måtte blive manifesteret, dvs. for at Han måtte blive kendt, for Han siger:
Ej skabte Jeg mennesker og djinn for andet end at tilbede Mig (Qur'an 51:56)
(al-Baghawi:) Mujahid [ibn Jabir al-Makki (d. 104/722)], sagde, at det betyder "for andet end at kende Mig," som er en gyldig tolkning, for havde Han ikke skabt dem, ville de ikke have kendt til Hans eksistens og Hans enhed (Ma'alam al-tanzil, 5.230).
Nuvel, de guddommelige navne, såsom al-Rahman (den Mest Barmhjertige), al-Karim (den Mest Gavmilde), al-Rafi' (Han som Opløfter), al-Khafid (Han som Nedsænker), al-Sabur (den Mest Tålmodige), al-Muntaqim (Hævneren), og de andre, indebærer og omfatter eksistensen af et helt spektrum af menneskelige tilstande - men partikulære, ultimative, evige, og i deres fulde manifestation - udfaldet af paradiset og helvedet.
Disse udfald [z: paradis og helvede] for deres vedkommende indebærer et logos eller en betingende orden der styrer dem, en oplysende lov der gør dem og deres indvåneres tilstande gennemskuelige og forståelige, en ultimativ standard. Det er hvad vi kalder Shari'a eller "Religiøs Lov", i princippet uadskillelig fra sit guddommelige udspring, for den er ét med Allahs tale, Qur'an, og sunna, Hans gerning der bestod i at inspirere Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred). En del af Loven er, at "ingen af jer skal indtræde i paradis ved jeres gerninger" (snarere ved Allahs nåde), men niveauerne deri [z: paradisets forskellige niveauer] modsvarer gerninger, hvis egenskaber og forudsætninger er givet i åbenbaringen.
Set ud fra manifestationen af guddommelige navne og egenskaber - deres endelige udfald består i menneskers skæbner, foruden hvilke de ville være umanifesteret - er den islamiske Shari'as komme, i dens endelige og fuldendte form, ved afslutningen af menneskehedens historie, det skabte univers' raison d'être eller "eksistensberettigelse"; og ontologisk forud for den: i Allah den Ophøjedes tidløse uforanderlige viden.
Og fikspunktet for dette lysenes lys, hovedsagen bag dets tilsynekomst, og stedet for dets manifestation - på en måde en sammenfatning af alt skabt og årsag til dets tilsynekomst - er al-Haqiqat al-Muhammadiyya, eller Den "Muhammedanske Virkelighed", dvs. Profeten (Allah velsigne ham og skænke ham fred) hvis bevidsthed var identisk med denne Shari'a.
Vi kan aldrig hævde at kende alle Profetens fuldkommenheder (Allah velsigne ham og skænke ham fred), kun det at Allah i Sin Bog beskriver ham som "lys"; og på samme tid, måtte han være et menneske, så at den Religiøse Lov kunne manifesteres, og imperativet om at adlyde den kunne gøres bindende for alle mennesker. Og Allah ved bedst.
Noter i parentes markeret med z er af oversætteren.
[The Mas'ud Questions, The Re-Formers of Islam,© Nuh Ha Mim Keller 1995]
[Dansk oversættelse © Yusuf Zanella 2004]
Originaltekst: Haqiqat al-Muhammadiyya - Af Nuh Ha Mim Keller
